top of page

ABOUT

Om os

Om Obel og Thura Film:
Obel Film og Thura Film er et filmselskab, som spænder bredt fra den voksne genrefilm over familiefilmen til den stærke kunstneriske produktion. Men andre ord både kan og vil vi alt, og med ekspertise inden for filmdistribution og biografdrift, kan vi sikre alle typer af film det bedst mulige liv fra idé til virkelighed gennem en markant lancerings distributions strategi på alle medier over hele landet.
Vi lægger stor vægt på at sikre filmskaberne de optimale projektudviklingsbetingelser og kan via et netværk af professionelle konsulenter skaffe adgang til alle typer sparringspartnere, der skal til for at skabe en film på alle niveauer.

På disse sider vil vi give dig som publikum, samarbejdspartner eller kreativ, mulighed for at komme rundt om nogle af vores tidligere produktioner.

Med en baggrund fra 10 års ansættelse under Erik Balling i Nordisk Film Studier, blev Thura Film etableret af producent Michael Obel der siden selskabets start har produceret omkring 35 spillefilm samt en række tv-produktioner og reklamefilm. Blandt selskabets populære produktioner kan bl.a. nævnes Nattevagten, Gamle mænd i nye biler, Når Mor kommer hjem, Solkongen, Vikaren, Kærlighed på film, Fri os fra det onde og tv-serierne Den Serbiske Dansker, Charlott og Charlotte samt julekalenderen Juletestamentet. Desuden har Michael Obel også produceret En sang for Martin og Min Søsters Børn-filmene sammen med Lars Kolvig.

En helt særlig chance for selskabet opstod, da Michael Obel sammen med Ole Bornedal, som det første danske team nogensinde, blev inviteret til Hollywood af Oscar producenterne Bob og Harvey Weinstien fra Miramax, for at producere en vaskeægte Hollywoodudgave af vores danske verdenshit Nattevagten. Bornedal og Obels Nattevagten gjorde sig i øvrigt bemærket på flere måder. Den var den første danske film, der blev inviteret til Robert Redfords Sundance filmfestival i USA, Nattevagten blev den 15. mest sete film i Tyskland i 1994, hvor den bl.a. lå over Luc Bessons kæmpe hit ”The Professionals”. Film blev også udtaget til Cannes Film festivallens Semaine de la Criticque i 1994.

Michael Obel og Filmselskabet har fundet sin egen helt unikke position i det danske filmlandskab og har i høj grad været med til at sætte en dagsorden i det danske filmmiljø gennem sit samarbejde med en række af landets største navne inkl. Ole Bornedal, Bille August, Anders Thomas Jensen, Tomas Villum Jensen, Nikolaj Cederholm m.fl.

Firmaet udvikler projekter til produktion i ind- og udland, og opbygger sine internationale relationer gennem et mangeårigt opdyrket branchenetværk i England, Tyskland, Frankrig, USA, Canada, Afrika og Skandinavien. Dette sikrer et stort potentiale af kreative muligheder for fortælling fra hele verdenen og åbner for en bredere variation i mulighederne for at skaffe finansiering af filmprojekterne.

Obel koncernen inkluderer også All Right Film A/S, der udfører Filmdistribution og All Right biografer A/S, der ejer og medejer biografkomplekser i Helsingør, Hjørring og Slagelse.

Kort sagt er vi et “software”-orienteret selskab, der tror på de stærke universelle historier med interessante karakterer, lavet af kreative filmfolk – Ambitionen er at lave kvalitetsfilm, der henvender sig til såvel det nationale som det internationale biografpublikum.

TEAM
NAME

TITLE

 

I'm a paragraph. Click here to add your own text and edit me. I’m a great place for you to tell a story and let your users know a little more about you.

NAME

TITLE

 

I'm a paragraph. Click here to add your own text and edit me. I’m a great place for you to tell a story and let your users know a little more about you.

NAME

TITLE

 

I'm a paragraph. Click here to add your own text and edit me. I’m a great place for you to tell a story and let your users know a little more about you.

© 2023 by Name of Site. Proudly created with Wix.com

bottom of page